Turen går til Norge: Mine bedste tips til skiferien med børn

Indlægget er sponsoreret af Visit Norway. Fortællingen er vores egen!

TUREN GÅR TIL NORGE

Selv om det er 30 år siden, jeg var i Norge første gang, havde jeg helt glemt, hvorfor Norge har en særlig plads i mit rejsehjerte!

Har du aldrig været i Norge, ved du, hvad jeg snakker om 25 sekunder inden i DENNE  lille film! Følelsen og suset i maven glemmer man aldrig!

En oplevelse jeg altid har vidst, skulle gives videre til mit eget yngel! ♥

ÅRETS DRØMME SKIFERIE 

Måske er I også ved at planlægge vinterens skiferie? Måske drømmer I ligesom os om at holde jul i Norge?

Bliv guidet på VISIT NORWAY – simpelt og sikkert!

For os er Norge noget helt særligt, da Anders har boet i Hemsedal i Norge i mange år som skibums, klatre- og gletcherguide og nu udelukkende bor i Danmark pga. mig.

Flere år i træk har vi pakket skiene og kørt til Norge 2-3 gange årligt, på kortere eller længere skiferier. Og selv om vi også har været i Tyskland, Østrig og Frankrig på ski, tager vi ofte nord på efter vi har fået børn.

Måske fordi vi føler os trygge i Norge og pisterne er skabt til familiehygge og afslapning!

5 GRUNDE TIL AT VÆLGE NORGE

  1. Det er nemt at komme til Norge med færge og bil.
  2. Færgeturen er hyggelig for børnene. (Spar mange penge ved at booke færgen i god tid)
  3. Norge har danske skiguider og utrolig børnevenlige skiområder med legepladser og flere steder indendørs legerum.
  4. Hytter og hoteller er placeret tæt på pisterne.
  5. Du kan sammensætte din ferie præcis som du drømmer om via DETTE link.

Jeg kan varmt anbefale HOVDEN, HEMSEDAL eller VRÅDAL som nybegyndersted! Vælg områder med brede pister og så få turister som muligt!

SKISKOLE FOR BØRN 

Fra omkring 3 års alderen kan børn med stor succes lære at stå på ski! Har børnene aldrig været på ski før, er SKISKOLE alle pengene værd!

Her indlæres simple teknikker gennem leg sammen med andre børn på samme alder. De fleste skiområder ender nede i dalen, hvor familien kan samles og spise frokost, og hvor du kan kigge forbi og se dit barn i skiskolen!

Tro mig – man er PAVESTOLT, når man ser sit lille yndlingsmenneske komme kørende med et stort smil på læben!

https://www.youtube.com/watch?v=o52nnv3zSpM

BABYER MED PÅ SKIFERIE

Sidste år havde vi vores datter, lille Frida, på 7 måneder med. Hun var ellevild med sneen, som hun aldrig havde oplevet før.

Vi var lidt spændte på, hvad hun sagde til rejsen og de lange dage, men hun sov trygt og godt i sin voksipose i kombivognen sammen med en af os i de små bjælkehytter lige ved siden af pisten.

Barsel på skiferie kan klart anbefales!

5 TIPS TIL BABY PÅ TUR

  • Medbring egen babykælk. Så kan barnet være med på kælkebakken og opleve sneen.
  • Tag afsted med familie og venner, så I kan skiftes til at holde pause i fjeldhytterne. Lad barnet få sine middagslure, så det ikke skal trækkes ud af sin vante rytme.
  • Hav små nemme snacks med. Evt. kogende vand i termokande til grød eller erstatning.
  • Rigeligt med varmt uld- og overtøj siger sig selv. Medbring regnslag, så barnet sover i læ.
  • Hold skiferie på barnets præmisser. Det vil elske skiferie og masser af frisk luft.

Bonus tip: Put plastikposer over barnets tykke uldfutter, så de ikke bliver våde i sneen!

OPLEVELSER I NATUREN 

Det bedste ved skiferie er, at man som travl børnefamilie kan trække stikket og har mulighed for at tage på små dagsture rundt omkring i skiområdet i eget tempo.

Omgivelserne i naturen og kontrasten til en hektisk hverdag med mange gøremål er intet mindre end balsam for sjælen!

Overalt i Norge finder du mere eller mindre urørte landrendspister, og kan komme ud i den fri natur uden at det koster dig en krone.

Anders og jeg har været vant til at stå på langrend siden vi var børn, og har derfor også introduceret langrend for vores børn. Vi har flere gange bygget vores løbevogn om til skivogn og haft vores børn med på allerbedste 80´er maner!

Og se lige hvad vi mødte!? En hestevogn!

Kombinationen af et sovende barn i voksiposen og ristede skumfiduser med udsigten over bjergene er en de simple grunde til, at vi elsker skiferier!

 DRØMMEN OM JUL I NORGE

Vi har netop booket vores næste skiferie, som går til Sæbø ved Hjørundfjorden, hvor vores norske venner bor.

Men vi drømmer stadig om at tage væk fra juleræset herhjemme og holde jul i Norge. Her er vi garanteret hvid jul og kan nyde hver eneste juledag i smukke omgivelser uden en masse planer.

Forestil dig julemanden på sin kane med rensdyr og levende fakler i bedste Walt Disney stil. Sådan var min jul i 1997, hvor min familie og jeg holdt juleaften her på Vrådal Quality Straand Hotel.

Jeg glemmer den aldrig!

Fotocredit: Vrådal Quality Straand Hotel

HVOR SKAL I HEN PÅ SKIFERIE? 

Er du nybegynder på ski eller har du endnu ikke booket skiferien, finder du den officielle REJSEGUIDE til Norge HER!

Hvilke steder i Norge har du besøgt? Hvad er dine erfaringer med børn og skiferier? Hvor skal du hen på skiferie i år?  

[sc name=”hilsen” ]

 

Del på

Facebook
Twitter
Pinterest

5 kommentarer til “Turen går til Norge: Mine bedste tips til skiferien med børn”

  1. Pingback: Kreativ vinterferie aktiviteter for børn - Sabinas Verden

  2. Pingback: Små glimt af vores vinterferie ... - Sabinas Verden

  3. Vi var i Hemsedal i år og det er virkeligt fedt. Og slet ikke så dyrt som frygtet. Kan også varmt anbefale Lindvallen med børn. Ikke nær så stort som Hemsedal, men fint til børn, der skal lære at stå på ski

    1. Hej Morten! Nej det er ikke så dyrt igen! Og man kan jo have meget med hjemmefra! Min kæreste har som skrevet boet i Hemsedal, så det er her, vi er kommet! Men godt tip med Lindvallen! Det skriver jeg mig lige bag øret!! ????

  4. Pingback: Vores skiferie i Vemdalen - Sabinas Verden

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 40 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Jeg er iværksætter, kreativ ildsjæl, contentcreator, influencer og instagram rådgiver.

Jeg har gennem de sidste 8 år eksekveret mere end 500 kreative kampagner og lever i dag bl.a. af at rådgive mine kunder i Instagram på den anden side af bordet.

Sabinasverden har siden 2016 været en af Danmarks største kreative blogs og er i dag udvidet med en webshop med sætterkasser i træ.

Dyk ned i små guides til DIY-projekter, rejser, makeovers og inspiration til alle årets sæsoner.

Lad dig inspirere – gør ideerne til dine egne – lad magien starte.

Mest læste
DIY VIDEOS