Populære podcasts du skal høre!

Så sluttede vores Afrika eventyr i Tunesien, og vi har brugt weekenden på at pakke ud og fylde køleskabet op til endnu en uge med skole, børnehave og arbejde.

At rejse giver altid ny energi og plads til store tanker og nye drømme. Både på den lange og helt korte bane.

Dengang vi trak stikket og jeg tog et af mit livs største beslutninger, var vores drøm at have frihed til at bestemme over vores liv 100 %, imens vi har små børn. Altså to voksenjob udelukkende bestående af freelanceopgaver og indtjening fra vores 3 små virksomheder. Vi drømte om at have TID sammen og drage afsted ud i verden, så tit muligheden (og økonomien) tillod det!

At blive trukket ud af hverdagen og have tid sammen giver på mange måder mening, når verden ramler sammen som for kun én uge siden.

Jeg har simpelthen haft ondt i maven og krammet mit lille hold ekstra meget den seneste uge! Mon ikke I andre har det på samme måde?

Tog mig selv i at småtude til Michael Jacksons toner blæsende ud over poolområdet med udsyn til mine små mennesker bag solhatten i børnepoolen til sangen “Heal the world. Make it a better place for you and for me and the entire human race. There are people dying if you care enough for the living. Make it a better place for you and for me”.  

GAMLE KONE ATLSÅ! Men sangen ramte mig, og nogle gange er livet så skrøbeligt og uretfærdigt!

Midt i kaosset og tankemylderet lyttede jeg til nogle af jeres bud på virkelig gode podcasts for at komme på andre tanker igen.

Jeg tænkte, at I måske kunne bruge lidt inspiration, hvis der er andre end mig, der er helt grønne i podcast verdenen.

Kender du disse podcasts?

Anden til venstre 

Jeg har bl.a. hørt en del af podcasten “Anden til Venstre”, som rigtig mange af jer anbefalede mig på vej i flyveren til Tunesien.

Det er seje Stephanie Fisker, som står bag og har det til fælles med sine gæster, at deres samlevers jobs foregår i rampelyset. En virkelig nærværende og menneskelig podcast om at være den “anden til venstre”, på godt og ondt.

Jeg har bl.a. hørt afsnittet med Alice Stadil, som er gift med milliardæren Christian Stadil. En powerkvinde, mor til fire og Christians højre hånd.

Afsnittene varer omkring en times tid og hver gang et afsnit slutter, ville man ønske, det varede 3-4 timer mere!

I anbefalede mig også at lytte til disse 10 podcsats.

  1. Mørkeland
  2. Alt er nu. En virkelig rørende podcast, som er øverst på min liste!
  3. Hej mor
  4. Mads og Monopolet 
  5. Sitter af Iben Hjele og Signe Lindkvist
  6. Thomas Skovs “Far der er noget, vi skal tale om “
  7. Kvinden med den tunge kuffert
  8. “Her går det godt” af Esben Bjerre og Peter Falktoft. Den skulle være ret sjov!
  9. Fries before guys. 
  10. Voksenvenner med Ane Høegsberg og Jonatan Spang.

Jeg har virkelig fået blod på tanden efter flere podcats efter at have hørt et par stykker i Tunesien. Det er lidt ligesom en bog eller film, man bliver fuldstændig i ét med fortællingen og kan nææææsten ikke rive sig løs.

Nu mangler jeg bare lige de der 2-3 timer om dagen, uden børn, kedelige voksenopgaver, arbejde og div. husprojekter, men heldigvis ligger podcast listen nu her på bloggen til fri inspiration.

Om ikke andet er der en dejlig lang sommerferie om 2 måneder, så kan jeg glæde mig til at høre en masse podcasts i ferien. Fik du egentlig læst indlægget “25 steder til din sommerferie i Danmark?”.

Hvilke podcasts lytter du til? Kan du anbefale nogle podcasts til os nye i podcasts land?

[sc name=”hilsen” ]

Del på

Facebook
Twitter
Pinterest

11 kommentarer til “Populære podcasts du skal høre!”

  1. Podcast er da lige præcis til at gøre de kedelige voksen opgaver sjovere…. Så flyver tiden af sted imens man får lavet en masse.. i love IT. Og tak for at dele – nu er det nyt til listen 🙂

  2. Velkommen hjem! Det så ud til at være en skøn skøn ferie!
    Jeg er selv lidt last mover i podcastland, så tak for listen med bud.
    Hvis du trænger til et godt grin, alene eller i selskab med din mand eller en veninde måske (og l ikke er for sippede og sarte) så prøv at lytte til nogle episoder af ‘Den Grå Side’, under ledelse af Søren Rasted og med forskellige kendte der læser op… Af gamle “læserbreve” fra ugens rapport. Det er mega grineren, måske kender du det allerede. Jeg så en live podcast i vinter i København og havde givet min lillebror en billet i gave(vi var 39 +43 år, bare så du ikke tror jeg tog et barn med.. Ha ha). Min mor syntes det var mystisk, men min lillebror var vild med det og vi skraldgrinede i 2+ timer. Og håber at få billetter igen næste gang de turnerer. Det er selvfølgelig en anden oplevelse med flere hundrede mennesker i samme rum, frem for hvis man bare er to. Men hold op det er grineren 🙂

    1. PRÆCIS! Jeg lytter bl.a. til podcast, imens jeg lægger tøj sammen. En af de voksenopgaver jeg HADER! Og det er skisme ligefør det er blevet sjovt! ;o)

    2. GENIALT!!! Ej det gad jeg virkelig godt at prøve! Jeg har kun set et glimt af en live podcast på nettet, men det så bare SÅ sjovt ud!! Hvor mon man kan opstøve shows henne?

      1. Jeg købte billetter i september til live shows i slut december. Og jeg ved de turnerede dec-marts ca og også kom forbi Arhus. Så hold øje ud på sensommeren på fb, det var der det poppede op, og ellers skal jeg nok sige til (har en ufattelig klæbehjerne). Virkelig sjovt, grotesk og alt for meget… Men alligevel helt tilpas 🙂

  3. Diagnosen lytter jeg til, da jeg går rundt og små-drømmer om at alle de fordomme mennesker har omkring ADHD/ADD forsvandt. De to seje fyre gør op med det på yderst behagelig, ligefremhed og italesætter det at have udfordringer faktisk kan være en stor gave. Både for en selv men også i erhvervslivet….

    1. Spændende! Den må jeg lige tjekke ud! Mange tak fordi du tog dig tid til at kommentere herinde og dele dine små podcasts tips med os andre! Kh Sabina

  4. Pingback: Denne podcast skal du skal høre! - Sabinas Verden

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 40 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Jeg er iværksætter, kreativ ildsjæl, contentcreator, influencer og instagram rådgiver.

Jeg har gennem de sidste 8 år eksekveret mere end 500 kreative kampagner og lever i dag bl.a. af at rådgive mine kunder i Instagram på den anden side af bordet.

Sabinasverden har siden 2016 været en af Danmarks største kreative blogs og er i dag udvidet med en webshop med sætterkasser i træ.

Dyk ned i små guides til DIY-projekter, rejser, makeovers og inspiration til alle årets sæsoner.

Lad dig inspirere – gør ideerne til dine egne – lad magien starte.

Mest læste
DIY VIDEOS