OM AT REJSE OM PÅ DEN ANDEN SIDE AF JORDEN MED SMÅ BØRN!

Der er hele 10 grunde til at vi for 3. gang drager afsted ud i verden med vores rygsække og forlader Danmark i februar.

Kan man backpacke rundt med børn på børn på 1,5 og 5 år uden nogen form for plan? Er en rejse så langt væk ikke mest for forældrenes skyld?

Svaret er ja, selvfølgelig kan man det!

Og nej, vi rejser for vores families skyld. Fordi vi gerne vil vise vores børn verden, forskellige kulturer og give dem oplevelser for livet sammen med os. Måske husker de ikke oplevelserne, men nærheden og trygheden uafbrudt 30 dage i træk, giver ens familie et helt særligt tæt bånd. Uanset om man sidder i et sommerhus på Fanø eller en lækker ø i Thailand.

Vores erfaring er, at når bare vores børn er tæt sammen med os, så kan vi stort set gøre, som det passer os. Især imens børnene er helt små. Der følger det bare med.

Børn elsker tiden sammen med mor og far.  ♥

Mange af jer har spurgt til, hvordan vi rejser rundt med små børn og hvorfor destinationen blev Thailand – endnu engang.

Lad mig svare på det helt ærligt.

10 grunde til at vælge Thailand

1) Thailand er et af de få lande, hvor jeg aldrig har følt mig utryg.

2) Vi lever billigt dernede – lidt som konger og baroner, for thaifolket er FANTASTISKE i et køkken! Det er nemt at finde mad til børnene – ris / nudler /frisk frugt / smooties kan købes overalt!

3) Temperaturen er over 30 grader, strandene kridhvide og det er nemt at rejse rundt i landet med taxi, tog eller mini van. Vejret er stabilt udenfor regnsæsonen og vejret i Danmark er … måske det tætteste jeg er kommet på en vinterdepression! SUK!

4) Lokalbefolkningen er skønne, vant til turister og meget glade for børn!

5) Vi kan finde små øde strande, som vi har for os selv, hvor børnene kan lege.

6) Massage til 50 kr., pedicure til 30 kr. og friskpresset juice til 15 kr. er vel også værd at nævne.

7) Smuk natur, vandfald, gummitræsplantager, scootereventyr, Nemo fisk, små lokale cafeer i vandkanten …. You name it! Der findes så mange små (Gratis) gemte eventyr i Thailand for både børn og voksne.

8) Det er nemt at rejse som backpakcer. Du møder hurtigt andre, som deler deres rejsetips. Det giver noget helt andet, end at bo det samme sted og kun opleve livet og stemningen omkring et store resort!

9) At rejse i Asien og Thailand kræver ikke den store planlægning. Vi kan godt lide at have frihed til at skifte kurs, hvis vi møder nye spændende lokations eller får et tip af andre rejsende på vores vej.

10) Tanken om ikke at skulle vaske tøj, lave mad eller vaske op i 4 uger er UVURDERLIG! Jeg glæder mig åndssvagt meget til at sidde på en strandrestaurant med fusserne i vandkanten med min lille familie. Der er ikke dug på bordene, men derimod solnedgang, candlelights og små nuttede Nemo fisk i vandet. Man kan jo ikke få det hele 🙂

10+) Børn er faktisk mere omstillingsparate, end vi voksne er. Vær ikke bange for at bryde jeres rutiner og tænke ud af boksen. Så længe humøret er højt og der er mad med i rygsækken, så kan børn klare meget mere, end man tror!

Overvejer I at rejse afsted, kan jeg kun sige: DO IT!

Vi har gemt et par måneders barsel begge gange og det har været EVENTYRLIGT!

3 nye ting vi skal prøve

På vores 3. lange rejse med vores børn, har vi sat os for at prøve 3 nye ting:

  • At bo gennem Air BNB – LÆS “GRATIS storbyferier i hele verden” (Har I signet op?)
  • Pop-up rejseseng til Frida, som hun skal sove i om natten. Teltet er sikret mod myg og kryb (For ja, der er fugleedderkopper og små slanger – men de er over alle bjerge, når der er mennesker i nærheden!), og kan bruges på stranden som UV-telt. GENIALT!
  • 4 mand på en scooter. Hvis de kan i Vietnam og resten af Asien, så kan vi også!!

Hele verden ligger åben og et hav af eventyr venter forude. Vi har endnu kun booket de første to overnatninger, og jeg glæder mig til at dele små glimt af vores rejse med jer her på kanalen og på Instagram.

Backpacking i Thailand sæt i gang ❤

Har I spørgsmål til vores rejse eller hvordan vi rejser rundt, så læg endelig en kommentar i kommentarfeltet.

Læs også “Når man lander midt i en anden verden”. Jeg lover jer, det var en stor oplevelse for vores lille søn!

[sc name=”hilsen” ]

Del på

Facebook
Twitter
Pinterest

2 kommentarer til “OM AT REJSE OM PÅ DEN ANDEN SIDE AF JORDEN MED SMÅ BØRN!”

    1. Jeg kan fortælle, at man kan bo i Thailand fra 50-100.000 kr. pr. overnatning. Og det konkrete beløb vil vi gerne holde for os selv.

      Det dyre ved sådan en rejse er at man har alm. faste udgifter derhjemme og ikke tjener en eneste krone (i vores tilfælde to mand), imens man rejser. Selve rejsen er selvfølgelig heller ikke gratis, men det er den anden del, vi har sparet op til!

      Håber det giver mening!?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 40 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Jeg er iværksætter, kreativ ildsjæl, contentcreator, influencer og instagram rådgiver.

Jeg har gennem de sidste 8 år eksekveret mere end 500 kreative kampagner og lever i dag bl.a. af at rådgive mine kunder i Instagram på den anden side af bordet.

Sabinasverden har siden 2016 været en af Danmarks største kreative blogs og er i dag udvidet med en webshop med sætterkasser i træ.

Dyk ned i små guides til DIY-projekter, rejser, makeovers og inspiration til alle årets sæsoner.

Lad dig inspirere – gør ideerne til dine egne – lad magien starte.

Mest læste
DIY VIDEOS