NYE DRØMME: VI GJORDE DET SKU!!!

Jeg har holdt på en lille hemmelighed, som vi har arbejdet på i et års tid.

Vi snakker om en drøm, som ændrer vores liv og tager os ud af hamsterhjulet med madpakker, indkøb og hverdagsræs i en hel måned.

Vi pakker nemlig vores små krudtugler, 4 pas og 3 rygsække og rejser om på den anden side af jorden om præcis 30 dage! En drøm vi har haft siden vores datter kom til verden for 1,5 år siden.

VI GJORDE DET SGU!! 

Da jeg blev gravid med Frida for 2 år siden, lovede vi hinanden, at vi stadig skulle rejse og opleve verden, ligesom vi har gjort med Sylvester. Vi har rejst siden han var 6 måneder og oplevet bl.a. Dubai, Vietnam, Thailand, Mallorca, Malaga, Rhodos, skiferier i bl.a. Østrig, Norge og Sverige og selvfølgelig en række fantastiske steder i lille Danmark.

For 1 år siden sad vi med lille Frida på 6 måneder i armene og nød en god kop morgenkaffe. “Skal du ikke snart søge om orlov?”, kom det ud af det blå. “Så kan vi begge arbejde hjemmefra og tage ud at rejse, når vi har lyst”.

Den mand er tosset! Bindegal!

Ikke desto mindre fik jeg nosset mig sammen til at spørge min chef om orlov og for 4 uger siden, da vi bestilte flybilletter til vores kæresteferie til LONDON, klikkede vi også et par retur billetter til Thailand hjem.

AT GØRE DRØMME TIL VIRKELIGHED

Jeg troede faktisk aldrig, denne rejse blev til noget.

En ting er at drømme. En anden ting er at handle og gøre drømme til virkelighed. Det har kostet os rigtig mange arbejdstimer, planlægning og omstrukturering af vores liv. Men nu er vi der, hvor vi faktisk KAN tage afsted, tage afsted og SKAL afsted.

Det føles befriende og intet mindre end FULDSTÆNDIG fantastisk!! Hele verden ligger åbent for mig i år 2017 og hvorfor ikke starte året med at være sammen med sin lille familie i 4 uger på en bounty strand?

TID TIL LIVET

Første gang vi pakkede taskerne og drog afsted til Thailand var Sylvester knap 3 år. En måned med snorkletur, scootereventyr og nærvær 24/7. Når eneste ting på to-do-listen er, at gøre det man allerhelst vil, så FLYVER 4 uger afsted.

ANTIHVERDAG vi er endnu engang klar og forhåbentlig formår vi at tage lidt af eventyrstøvet med hjem og drysse ud over vores eget liv og jer herinde på bloggen. Jeg har længe ville dele lidt ud af vores rejser herinde på Sabinasverden, så nu er vi igang!

Og sådan lidt kliche´ agtigt, så giver det virkelig livet et BOOST at rejse og opleve andre kulturer og måder at leve på. Tid til at tænke. Tid til at mærke. Tid til at ændre og vælge til og fra.

Jagten på det gode liv findes ikke på en rejse, i en juleferie eller på en øde bountystrand i Thailand. Opskriften på det gode liv findes (desværre) heller ikke. Den sammensætter vi selv og er øremærket hver af os.

For mig bliver denne rejse en mulighed for at mærke efter, tænke og nyde det, der betyder mest for mig lige pt.

Vores børn. Hinanden. Livet.

4 PAS I BAGLOMMEN

That´s it.

Vi har ikke bestilt andet end flybilletterne og den eneste plan er at være sammen og tage dagen, som den kommer.

Vores første destination er Koh Chang, da Mr. Kiel skal løbe et lille 70 km. ekstrem ultra løb….. i junglen…. om natten.

Hvorfor ikke bare melde sig til et landevejsløb på asfalt uden klamme krybdyr, slanger og museædende fugleedderkopper?

ANYWAY!

Er der nogle af jer, som ligger inde med gode råd, tips, hyggelige strande/naturoplevelser og hotelnavne på Koh Chang, Koh Mak og Koh Kut? Så tager vi imod med kyshånd og jublende klapsalver!! ❤Enten i en kommentar eller på mail: sabina@sabinasverden.com

Kunne I være intesserede i at følge vores rejse eller læse nogle tips om at rejse om på den anden side af jorden med små børn? Rejsetips? Pakkelister? Gode råd? Andet?

KH Sabina

Del på

Facebook
Twitter
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 40 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Jeg er iværksætter, kreativ ildsjæl, contentcreator, influencer og instagram rådgiver.

Jeg har gennem de sidste 8 år eksekveret mere end 500 kreative kampagner og lever i dag bl.a. af at rådgive mine kunder i Instagram på den anden side af bordet.

Sabinasverden har siden 2016 været en af Danmarks største kreative blogs og er i dag udvidet med en webshop med sætterkasser i træ.

Dyk ned i små guides til DIY-projekter, rejser, makeovers og inspiration til alle årets sæsoner.

Lad dig inspirere – gør ideerne til dine egne – lad magien starte.

Mest læste
DIY VIDEOS