Når DR ringer – skal du se med på søndag?

For 3 ugers siden ringede min telefon en lørdag formiddag.

Det var fra DR, som var ved at planlægge et helt nyt juleprogram til alle fire søndage i advent.

Programmet hedder “Det magiske juleværksted” og er et hyggeligt juleprogram for hele familien fuld af julebag, julesysler, opskrifter, oplæsning for børn og kreative projekter med Timm Vladimir og Anna Lin som værter.

De ville høre, om jeg havde tid til at sprede lidt julestemning LIVE fra DR byen på søndag kl. 15.00, og jeg sagde selvfølgelig ja!

(Modsat i sommerferien hvor jeg takkede nej tak til drømmejobbet på Go´ Morgen Danmark. Læs hvorfor HER )

Der findes ikke noget jeg hellere vil, end at dele ud af et par hyggelige kreative projekter, man kan lave sammen i ventetiden op mod juleaften!

SØNDAG KL. 15.00 PÅ DR

Jeg har knoklet og løbet ustyrligt stærkt hele ugen med at få mine projekter klar oven i en ret travl decembermåned på kontoret, men har fået pakket kuffert og julemandssæk fuld af DIY-grej og sysler til søndagens LIVE program.

Jeg har aldrig før lavet LIVE TV og vil blankt indrømme, at jeg har 26.049 sommerfugle i maven.

Men jeg har lovet at give mig selv nogle udfordringer i mit virke som selvstændig, og TV er en af dem.

Så på SØNDAG KL. 15 går det løs på direkte TV på DR.

Så må det briste eller bære! (Typen der altid får sagt et eller andet fjollet!)

Vi har selvfølgelig set de første to juleprogrammer herhjemme.

I kan se dem HER

Er du ikke helt kommet i julehumør endnu, så sæt alarmen på din telefon til kl. 15.00 på DR 1.

Der bliver JULEMAGI FOR ALLE PENGENE!

Glæder mig til at vise jer et virkelig hyggeligt og sjovt projekt på søndag, som kan bruges til værtindegaver, juletræet, til og fra kort og bordkort.

… jeg vil i hvert fald gøre mit til at I får en knaldhamrende hyggelig 3. søndag i advent! ♥

I kan se programmet med mit selvtørrende ler i DR Byen HER

Del på

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest

3 kommentarer til “Når DR ringer – skal du se med på søndag?”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 38 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Sabinasverden er en farverig og kreativ inspirationsblog om boligindretning, gør-det-selv projekter, kvindelivet og eventyr med min familie.

Som en af Danmarks største kreative blogs har jeg samlet mine bedste gør-det-selv projekter til dig på ét sted. Bloggen rummer inspiration til årets fester og sæsoner, hverdagsglimt og tanker om det gode liv fra en helt almindelig kvinde.   

Jeg bor i vores “gør det selv” villa i Århus med mand og to børn.

Velkommen i Sabinasverden – smid benene op og føl dig hjemme!

Mest læste
DIY VIDEOS