Fancy pavlova på 3 min.

Smagen af Pavlova lagkage er himmelsk på varme sommerdag eller til årets sommerfest!

Læs med hvor nemt du bager pavlova kagen af luftig marengs, friske danske sommerbær og masser af sol og sommer.

Lav bunden dagen før, skylle frugterne inden dine gæster kommer, og så har du den lækreste kage på 3 min.

Pavlova lagkage med bær

Photocredit: Klix Kommunikation. Styling og ide af Sabina Haysen

Opskriften på Pavlova

Opskriften er fra Dansukker.

  • 6 æggehvider
  • 1/2 knivspids salt
  • 5 dl sukker
  • 2 tsk eddike
  • 1 tsk Vaniljesukker
  •  Fyld 3 dl piskefløde
  • 300 g frugter eller bær efter eget valg

Sådan gør du

Pisk æggehvider og salt til en fast skum. Pisk 3/4 af sukkeret i, og fortsæt med at piske, indtil massen er stiv.

Vend vaniljesukker, eddike og resten af sukkeret i. Klip en cirkel på ca. 30 cm i diameter ud af et stykke bagepapir.

Fugt papiret med vand, og læg det på en plade. Læg marengsen op på papiret med en ske et stykke inde på papiret.

Bages midt i ovnen ved 100 °C i ca. 1 1/2 time. Kagen skal være tør udvendig og lidt sej indeni. Er den stadig lidt klistret, kan du lade den stå 30-45 min. inden servering.

Fjern papiret, og lad kagen køle af på en rist. Pisk fløden stiv, og læg den på kagen lige inden servering. Pynt med frugter eller bær efter eget valg.

Så er der serveret! Der findes masser af spiselige blomster, som liiiige gør din Pavlova kage lidt mere fancy og sommerlækker!

Inviter dine naboer, venner og familie til hyggelig picnic i haven, eller bag kagen til årets sommerfest!

Vent med at pynte den til du skal servere den for dine gæster!

Velbekom!

[sc name=”hilsen” ]

Del på

Facebook
Twitter
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 38 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Sabinasverden er en farverig og kreativ inspirationsblog om boligindretning, gør-det-selv projekter, kvindelivet og eventyr med min familie.

Som en af Danmarks største kreative blogs har jeg samlet mine bedste gør-det-selv projekter til dig på ét sted. Bloggen rummer inspiration til årets fester og sæsoner, hverdagsglimt og tanker om det gode liv fra en helt almindelig kvinde.   

Jeg bor i vores “gør det selv” villa i Århus med mand og to børn.

Velkommen i Sabinasverden – smid benene op og føl dig hjemme!

Mest læste
DIY VIDEOS