En skøn aften med en særlig kvinde!

Jeg har brugt dagen på møder med 3 forskellige dejlige mennesker.

Først et skype møde i morges, herefter arbejde og forskellige deadlines inden to møder i min egen by Århus!

Sidste møde var sammen med en af Danmarks største og dygtigste bloggere og kageskribenter Ditte Julie Jensen, også kendt fra Bagedysten 2015.

Vi har skrevet lidt sammen på Instagram og fik lyst til at sludre og vidensdele lidt.

Ditte deler ud af sin enorme passion og evner inden for bagning på hendes INSTAGRAMPROFIL hver eneste dag.

Jeg kan godt afsløre, at den er spækket med delikate kager og inspiration i høj klasse!

OPSKRIFT: “Cheesecake med solbær og lakrids”

VIDENSDELING OG KAFFE

Nogle gange er det fantastisk at møde andre iværksættere og kreative sjæle og få lidt ny energi med hjem på kontoret!

Som selvstændig blogger og skribent bruger jeg rigtig meget af min arbejdstid foran skærmen med billederedigering, mails (!!!), brainstorming af nye projekter og på at lave content til mine kunder og egne kanaler. Men jeg har hovedet fuld af nye ideer og drømme for 2018, som jeg skal have systematiseret og virkeliggjort!

Heldigvis har jeg min bedre halvdel Mr. Kiel ved min side i hverdagen. Han arbejder også hjemmefra – ellers havde jeg aldrig valgt at gå solo.

Jeg er en selskabspapegøje og trives bedst blandt andre mennekser. Derfor har jeg nydt et par timer sammen med søde Ditte. Og så er nøglen til succes og nye eventyr: ET STORT NETVÆRK!

Hvem ved, om vi finder på noget sjovt og kreativt i 2018?

Jeg tænker i hvert fald at kombinationen af hendes eventyrlige evner i et køkken og mine tossede DIY projekter kunne forenes på fineste vis.

Kan I se det for jer? For det kan jeg! ♥

Det var blot en lille anbefaling til jer kreative mennesker derude. I kan følge Ditte på Instagram HER! Hun er en humørbombe uden lige (følg hende på Instastory hver dag!), som man bliver tosset glad af at være i nærheden af!

Perfekt afslutning på en travl dag!

Rigtig god torsdag aften!

[sc name=”hilsen” ]

Del på

Facebook
Twitter
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 40 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Jeg er iværksætter, kreativ ildsjæl, contentcreator, influencer og instagram rådgiver.

Jeg har gennem de sidste 8 år eksekveret mere end 500 kreative kampagner og lever i dag bl.a. af at rådgive mine kunder i Instagram på den anden side af bordet.

Sabinasverden har siden 2016 været en af Danmarks største kreative blogs og er i dag udvidet med en webshop med sætterkasser i træ.

Dyk ned i små guides til DIY-projekter, rejser, makeovers og inspiration til alle årets sæsoner.

Lad dig inspirere – gør ideerne til dine egne – lad magien starte.

Mest læste
DIY VIDEOS