Jeg ved ikke, om I kan huske vores cykeltur rundt på Kulturringen først i vores sommerferie?

En ferieform vi aldrig havde prøvet før som familie, hvor vi blot pakkede cyklerne og kørte afsted på eventyr uden så mange forventninger og planer. Men jeg skal da lige love for, at det blev en af sommerferiens allerstørste oplevelser!

En af de historier den gode Mette Marie Lei Lange fornemt ville kategorisere som “Flinke fremmede” på sin aldeles fremragende blog!

Jeg havde af gode årsager selvfølgelig ikke min computer med på en cykeltur, heller ikke selvom det var en betalt kampagne, men her kommer en historie om en af hverdagens små helte.

En af dem vi nok ikke lige glemmer foreløbigt ♥

Gæstfrihed udover det sædvanlige

Vores 4 ugers familie sommerferie startede på landevejene i det jyske med 3 dages cykelferie! Efter knap 25 km. på cykel den første dag, besluttede vi os for at overnatte på den lille ø Hjarnø ud for Horsens Fjord. En lillebitte ø med kun 30-50 beboere.

Vi gik ombord på færgen og med det samme oplevede vi en særlig stemning, en gæstfrihed og en åbenhed, vi ikke kender fra vores hjemby Århus.

Folk talte sammen. Kiggede hinanden i øjnene.  Smilede med øjnene.

Samtlige 8-10 mand på færgen spurgte os sågar, om vi skulle overnatte på “deres” ø.

Jeg forsøgte at tage lidt stories til Instagram, da det som sagt var en betalt kampagne for en kunde, men opdagede hurtigt, at man faktisk er sammen – uden telefonener – på Hjarnø.

Jeg proppede hurtigt min iphone i lommen og gled ind i samtalen med de andre på færgen.

Sejlturen varede omtrent 7 min. og vi havde allerede fået mere information og hjælp fra de få passagerer, end vi havde kunnet opstøve af info omkring Hjarnø på Google hjemmefra.

“I kan altid komme ned efter vand hos os”. “På nordsiden er der vist nok lige blevet bygget et nyt shelter”. “Hvis I ikke vil sove i telt, er I velkomne til at låne den gamle kro. I kan bare ringe på nummeret på facaden. Jeg hedder forresten Svend”.

Efter at have cyklet lidt rundt på øen, besluttede vi os for at ringe til Svend, der forpagter øens gamle kro.

Det ville helt sikkert være en sjovere oplevelse, end at sove i telt. Det gør vi alligevel så tit.

Så vi ringede til den flinke mand, vi havde talt med i få minutter på færgen.

5 min. senere kom Svend kørende i sin sorte stationscar med et helt bundt nøgler. Den sødeste morfar lignende mand som simpelthen lige satte kaffekoppen fra sig en søndag aften kl. 19 for at hjælpe os.

SERIØST!

“I kan bare aflevere stedet som beset. Jeg er bare glad for at kunne hjælpe sådan en frisk, ung familie som jer”. 

Vi havde simpelthen en hel kro med plads til 55 gæster helt for os selv. En overnatning der i den grad gjorde indtryk på vores unger. Og sandelig også på os!

Det kan man da kalde gæstfrihed i verdensklasse.

I bedste lejrskolestil vaskede vi vores morgenmadstallerkner op, lavede takketegninger til Svend og hans kone, rydde fint op og tog sommerens eneste familieselfie.

Foran den gamle kro.

Sådan startede vores sommerferie med sovepladser til 55 personer, havudsigt, friske bonderoser fra weekendens kursus dagen før på kroen og øeventur for alle pengene!

En af de oplevelser man drømmer om at kunne give sine børn lidt oftere! For der findes så mange små eventyr ude i verden, hvis man møder verden med åbne øjne og et positivt sind.

Lokalerne var på ingen måde nyistandsatte, men skal man på lejrskole, afholde møde i naturlige omgivelser, på familieweekend eller lign., er den gamle kro ganske hyggelig og helt sikkert virkelig billig at leje.

Og Svend er et af de rareste mennesker, vi har mødt længe!

Hjarnø. Du vandt sgu´ både vores hjerter og en stor førsteplads på “flinke fremmede skalaen”.

En oplevelse vi vil huske længe!

Var vi heldige? Var vi tossede? Vi havde såmænd bare ladet telefonerne ligge i taskerne.

En lille reminder til gammelmor her om, at man skal huske at gribe de chancer, der er lige foran snuden på en og lægge sin telefon ned i lommen engang i mellem.

Mere kærlighed. Mere hjælpsomhed. Mere talen. Især med flinke fremmede! ♥

[sc name=”hilsen” ]