15 opskrifter til din smoothie

opskrift smoothie

Foto credit: Alberte Stengaard

Trænger du også til et ordentligt vitaminboost og er på jagt efter gode og overskuelige opskrifter til en sund smoothie?

Så læs med her!

Jeg har luret med hos dygtige Alberte Stengaard på Instagram i lang tid. Hun er simpelthen en af de dygtigste madstylister på Instagram og sprøjter den ene salatbowle og opskrift på smoothie ud efter den anden.

Jeg har fået lov til at dele et par af hendes billeder i dagens blogpost. Jeg har nemlig besluttet mig for at drikke smoothies flere gange om ugen, for at få flere vitaminer og mineraler, og har givet mig selv en ny blender i “januargave”.

Jeg fandt en ganske fin en i Bilka til 499 kr. i går (Bilkas eget mærke med 1400 Watt motor) og vi har allerede lavet smoothies til den helt store guldmedalje. Det ene barn sluger dem med alverdens grøntsager, det andet er mest til smoothies med lidt rå kakao.

Generelt bruger vi det frugt og grønt, vi har i køleskabet og fryseren. Du kommer langt med bær fra frost, lidt citron/lime og frisk mynte (som du kan fryse ned).

Du kan med fordel pimpe din smoothie med lidt kerner, tørret frugt eller sunde frø, så mætter den i længere tid.

15 gode ideer til din smoothie

Opskrift smoothie

Fotocredit: Alberte Stengaard

I væltede min indbakke i går med super gode forslag til smoothies og jeg lovede at dele et par ideer.

Jeres 15 bedste ideer til smoothies

  1. Blomkålsris, banan og blåbær med lidt vand.
  2. Banan, frossen spinat, æble, kiwi, 1/2 citron og ingefær.
  3. Æble, ingefær, mynte og frisk spinat.
  4. Spidskål, gulerod, mango, ingefær og lime.
  5. Avokado, spinat, mango, citron og ingefær.
  6. Spinat, appelsin og frossen ananas.
  7. Saften fra en grapefrugt, banan, mango og jordbær.
  8. Frossen broccoli, spinat, citronsaft, ingefær og banan.
  9. En halv lime, spinat, selleri og banan.
  10. Mango, passionsfrugt og mynte.
  11. Mix af frossen blåbær, grønkål, et par jordbær, lidt A38 og ingefær
  12. Rødbede, gulerod, appelsin, æble, citron og ingefær.
  13. Banan, grønkål, mango og citrongræs. Blendes med æblejuice.
  14. Hindbær, broccoli og spinat. Tilsæt lidt kakao til ungernes.
  15. Ananas, jordbær, mango, citronshot og frisk ingefær

Sabinas favorit

Min helt egen favorit er et par skefulde blåbær, 2-3 buketter frossen broccoli, en lille håndfuld frisk spinat, en halv lime, mynte, jordbær og 2 skefulde vaniljeskyr.

Den smager virkelig godt!

Måske er du også på jagt efter 10 tips mod sukkertrangen efter en periode med alt for meget sukker og usunde sager.

Opskriften på en god smoothie

Hemmeligheden bag en god smoothie er lidt skyr eller A38. Det gør din smoothie blød og cremet. Skal det være lidt mere lækkert og dessertagtigt, kan du drysse lidt vaniljesukker i.

Hvis I er på jagt efter madinspiration eller nemme sunde hverdagsopskrifter, bør I (seriøst!) hoppe ind og følge med hos Alterte på Instagram.

Hun har fået et par tusinde nye følgere sidste år, og det er så velfortjent!

Hun er blevet en af de madprofiler, jeg bare lige må lure med hos hver dag!

Find hende HER!

Håber du fik lidt inspiration til en sund og velsmagende hverdag.

HVAD PUTTER DU I DIN SMOOTHIE? LAD OS INSPIRERE HINANDEN!

Skriv hvilke ingredienser, du foretrækker i din smoothie i kommentarfeltet♥

Del på

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest

4 kommentarer til “15 opskrifter til din smoothie”

  1. 1/2 mango
    Saften fra 1 rød grape
    1 avokado
    10 mandler
    2-3 spk skyr

    Kan fortyndes med lidt appelsinsaft eller mandelmælk hvis man ønsker den mere tynd og lettere drikkelig 🤟🏼🥤

    1. Den skal jeg prøve i weekenden! Den kombination af avokado, mandel og appelsin lyder dælme lækker!

    1. Hej Laila. Vores nye blender kører som en drøm! Den har også automatisk clean. Jeg tager cirka to glas blandede frugter + det samme væske i vand + to skefulde skyr til vores smoothies. Så har vi 3-4 almindelig glas smoothies. Giver det mening?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 37 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Sabinasverden er en farverig og kreativ inspirationsblog om boligindretning, gør-det-selv projekter, kvindelivet og rejser med min familie.

Som en af Danmarks største kreative blogs har jeg samlet mine bedste gør-det-selv projekter til dig på ét sted. Bloggen rummer inspiration til årets fester og sæsoner, hverdagsglimt og tanker fra en helt almindelig kvinde.   

Jeg bor i vores “gør det selv” villa i Århus med mand og to børn.

Velkommen i Sabinasverden – smid benene op og føl dig hjemme!

Mest læste
DIY VIDEOS