10 råd mod migræne og spændingshovedpine

Jeg har taget tilløb til at skrive dette indlæg længe.

For det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har lidt at nakkesmerter, spændingshovedpine og migræne siden mit bracheskift fra folkeskolelærer til selvstændig i 2016.

En invaliderende lille fjende som dukker op nogle gange flere gange om ugen.

Jeg lider af migræne med aura og jeg vil skåne jer for detaljerede anfald med synsforstyrrelser, opkast og smertehelvede i op til 72 timer.

Jeg skriver indlægget her, fordi I VÆLTEDE min indbakke og delte så mange gode råd i forbindelse med et post forleden.

Vi er åbenbart rigtig mange, der lider af daglige smerter og hvis jeg blot bare kan hjælpe én af jer derude (Jeg vil helst hjælpe jer alle), så er min tid bag tasterne her på hjemmekontoret det hele værd!

Hvert individ og hvert forløb er forskelligt.

Men lad mig slå det fast med søm. Det går ikke over af sig selv!

Jeg har afprøvet alverdens behandlinger, råd og eksperthjælp de seneste 3,5 år, og havde jeg en skræddersyet facitliste til jer, havde jeg delt den for længe siden.

Mit bedste råd er at lytte til DIN krop og afprøve nogle af disse råd i ro og mag.

10 råd – kom i gang i dag

MINE RÅD TIL JER

10 ting der hjælper mig og som du kan starte på allerede i dag.

  1. Drik masser af vand. Gerne 1,5- 2 liter om dagen.
  2. Akupunktur og cupping. Min dygtig akupunktør og smertebehandler Helle Hansen, ejer af klinikken Actera i Risskov, er den første behandler, som kan få mine smerter til at forsvinde blot efter 1 times behandling.
  3. 10.000 skridt og frisk luft. Jeg har fået et Garmin Vivomove HR ur af min kæreste, så jeg får tracket mine skridt hver dag. Jeg har sjældent telefonen på mig efter kl. 15.00.
  4. Mine chiliplaster fra Cana Care (Cana Buttenschøn) hjælper mig, når spændingshovedpinen banker på. De kan virkelig anbefales!!! Koster kun 59 kr. og rækker til flere måneder.
  5. Skærmbriller og god arbejdsstilling. Arbejd aldrig i sofaen eller ved køkkenbordet uden computerskærm.
  6. Treo med citrus
  7. Magnesium tilskud fra Biosym.
  8. Varmepude med ris
  9. Dragebalsam er så god ved optrækkende hovedpine. Køber mine på nettet eller i Helsebutikker.
  10. Ved anfald: Sumatriptan + mørklagt soveværelse under dynen.

JERES BEDSTE RÅD

  1. Den originale svenske sømmåtte
  2. Udstrækningsøvelser. Se f.eks. daglige små øvelser hos seje Simone Royoga
  3. Appen “Forebyg stress”
  4. Infrarødt tæppe. Skulle hjælpe på spændingshovedpine og hold i nakken
  5. Kranio sakral behandling
  6. Akupunktur og cupping.
  7. Meditation og indre ro
  8. Treo og søvn. En god nattesøvn kan gøre en stor forskel!
  9. Motion, yoga og pilates hver uge
  10. Ændrede kostvaner og mindre sukker
  11. Få et helbredstjek med jævne mellemrum
  12. Ligge på ryggen med hovedet ud over sengen skulle give et super godt stræk i nakken.
  13. At skippe sine p-piller eller undersøge, om spændingshovedpinen bliver udløst hormonelt.

Jeg håber inderligt, I vil dele indlægget med andre, som lider af migræne og spædingshovedpine!

Livet er simpelthen for kort til daglige invaliderende smerter, som ødelægger livet!

Lider du også af migræne eller hovedpine?  Har du et råd, du vil dele med os andre?

Så er vi mange, der tager imod med kyshånd i kommentarfeltet ♥

Del på

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest

8 kommentarer til “10 råd mod migræne og spændingshovedpine”

  1. Canas magnesium serum har hjulpet rigtig meget på mine nakkesmerter/hovedpiner. Den er virkelig god ❤

    1. Hej Dorte. Den er nemlig rigtig god. Jeg skal også i gang med at prøve hendes nye roll-on varmecreme! Tak for tippet!

  2. Hej Sabina
    Har også haft en del migræne-lignende hovedpine.
    Jeg har fået akupunktur hos min praktiserende læge i Aarhus, som kun koster 50,- for nålene – bare hvis der er nogle, som ikke har råd til dyre akupunktur behandlinger. Så kan man lige tjekke om ens egen praktiserende læge gør det.

  3. Vivi Hovmøller

    Kære Sabina,
    Jeg lider også rigtig meget af hovedpine og migræne.
    Inden jeg selv begyndte at døje med migræne, havde jeg aldrig forstået, hvorfor mine veninder der led af det, ikke ‘bare’ kunne tage sig sammen og nappe 2 panodiler, og så komme afsted på job, eller komme til vores aftaler.
    Man kunne da ikke blive væk pga. hovedpine!!!🤷🏻‍♀️🧠
    Øhhh, jo har jeg så erfaret, – det kan man godt!!
    Migræne er noget fanden har skabt, på en mega dårlig mandag!!
    (Det skal lige nævnes, at jeg har sagt undskyld til mine veninder, for min uvidenhed😇😆)
    Min redning er ikke én Sumatripan, men 2 stk., under dynen, – så går der typisk 1-2 timer, så er kan jeg ‘holde’ dagen ud, og endda være ude af sengen. Fik rådet med 2 stk. på Smerteklinikken.

    Hvis du er til Thai massage, så skal du prøve Eat, der ejer Ban Wellness i Åbyhøj. Hun er fantastisk!!! Hun kan virkelig også hjælpe til med, at holde spændingerne på afstand🙏
    Derudover blev p-piller skiftet ud med hormonspiral. – og hovedpinerne/migrænerne er aftaget yderligere, efter jeg smed min løgnagtige ‘såkaldte’ mand ud💪💪
    Så ud med alt det dårlige og ind med det gode😆♥️

    God dag.

    De bedste hilsner

    Vivi

    1. Hej Vivi. Tak for dit skriv. Jeg har heller aldrig forstået, hvad migræne eller kronisk hovedpine var for en størrelse, før jeg selv blev ramt. Kender flere helt nære familiemedlemmer, som har lidt af migræne, og man kan ABSOLUT intet!

      Virkelig godt tip med thai-massagen. Jeg har brugt den massør på Skanderborgvej i Århus, men vil lige tjekke Ban Welness ud i Åbyhøj! At få løsnet op kan nemlig holde spændingerne på afstand og det er GULD værd med en livline eller to – så føler man sig i trygge hænder, hvis migrænen er på vej.

      Tusind tak for dit gode skriv og positive vibes!! / Sabina

    1. Interessant! Det må jeg afprøve. Saltbalancen spiller i hvert fald ind her hos mig, så måske kan det hjælpe. Mange tak for dit input!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 38 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Sabinasverden er en farverig og kreativ inspirationsblog om boligindretning, gør-det-selv projekter, kvindelivet og eventyr med min familie.

Som en af Danmarks største kreative blogs har jeg samlet mine bedste gør-det-selv projekter til dig på ét sted. Bloggen rummer inspiration til årets fester og sæsoner, hverdagsglimt og tanker om det gode liv fra en helt almindelig kvinde.   

Jeg bor i vores “gør det selv” villa i Århus med mand og to børn.

Velkommen i Sabinasverden – smid benene op og føl dig hjemme!

Mest læste
DIY VIDEOS