Vi er relativt nye i campingverdenen og kender ikke til særlig mange campingpladser i Danmark. Men vi må allerede efter få gange som campister konstatere, at vi er blevet ret hooked på camping som ferieform.
I hvert fald i Danmark.
DET ER BARE SÅ HYGGELIGT! ♥
Generelt sætter vi os aldrig i en flyver og rejser ud af landet i sommerferien, men elsker at cruise rundt i vores lillebitte land fuld af fine strande, oplevelser og gemte feriesteder.
Vores udenlandsrejser ligger som oftest, når vi har brug for et break i vinterhalvåret, hvor vejret er gråt og trist i Danmark.
For et par uger siden spurgte jeg ud på Instagram, hvilke campingpladser I kunne anbefale sådan en nybegynder campingfamilie som os. Jeg har samlet jeres svar og krydser fingre for, at I er et par stykker derude, der kan bruge dem!
I var godt et par hundrede, der sendte jeres svar retur.
TUSIND TAK – I ER DE BEDSTE! ♥
10 campingpladser i Danmark
- Hvidbjerg Strandcaming i Blåvand. Danmarks eneste 6 stjernede campingplads, som vi besøgte på vores GLAMPING DATE. Hvidbjerg ligger med udgang til Vesterhavet, har trampolinpark, badeland, kæmpe legepladser og et stort virkelig lækkert spa- og wellness område.
- Bamse Bo ved Gudenåen. Lille og hyggelig campingplads som er genial at besøge, hvis man er på kanotur på Gudenåen.
- Ajstrup Strand Camping ved Århus. En lille hyggelig plads med kæmpestor ny overdækket pool, gåafstand til havet og spa.
- Hasmark Camping på nord Fyn, som vi endte med at booke forrige år, efter I var over 50 på Instagram, som anbefalede netop Hasmark på samme dag. Vi boede her for et par år siden. Se lige stranden og det hyggelige bagerhus HER
- Jambo Feriepark ved Vesterhavet tæt på Fårup Sommerland. Meget børnevenlig.
- Hals Strand Camping lige ned til vandet. Pladsen har bl.a. badeland, minigold og kæmpe legeplads.
- Gammelbro Camping ved Haderslev – virkelig en skøn og hyggelig plads!
- Campingpladsen Terrassen i Laven tæt på Silkeborg med en helt særlig udsigt. Meget børnevenlig med mulighed for at leje kajak og kano.
- Lundeborg ny camping mellem Svendbord og Nyborg. Lundeborg er kendt for sine lækre strande og hyggelige havnemiljø.
- Hedebo Strandcamping i Sæby i nordjylland med masser af aktiviteter for børnefamilien.
Hvad har I af sommerferieplaner?
Kan I tilføje andre gode børnevenlige campingpladser? Eller fine feriesteder man ikke kender i Danmark?
Der er helt sikkert andre derude, der kunne bruge lidt hjælp til planlægningen af årets sommerferie! ♥
8 kommentarer til “10 campingpladser i Danmark”
Kattegat strand camping i Øster Hurup er helt klart også et besøg værd. Familievenlig plads med udendørs pool, stor legeplads, aktivitetshal, dyr, aktiviteter for børn og barnlige sjæle (i sommerferien) samt toiletfaciliteter til de mindste. Derudover ligger det lige ned til havet.
Jeg ELSKER Øster Hurup og vidste ikke, der fandtes en campingplads derude! Tusind tak fordi du tog dig tid til at give dit tip videre til os andre! Så kan man jo også lige tage i Kattegat Centret og lure på hajer og havdyr! God sommer!
Jeg kan ikke finde Sæby campingplads på Google, er det den der hedder Hedebo strandcamping i Sæby?
Hej Sanne. Det er lige præcis den! Så hyggelig!! Rigtig god sommer!
Camp Hverringe- på Hindsholm, nord for Kerteminde.
Lækker plads lige ned til stranden, beliggende i det mest naturskønne område
Camp Hverringe ved Bøgebjerg Strand på Fyn er absolut anbefalelsesværdig og ligger skønt 🙂
Pingback: 25 steder til din sommerferie i Danmark - Sabinas Verden
De tre campingpladser på skønne Ærø er bestemt også et besøg værd ☺️👌