Indlægget er sponsoreret af Fiskars
Skal du være mor for første gang? Eller til babyshower?
Så er denne ide noget for dig.
Lav dine egne små skyer af filt til børneværelset eller over puslepladsen.
Jeg har fundet lidt af min mormors gamle filt frem og lavet en uro med skyer af filt.
Et simpelt projekt lige til at gå til. Du behøver ikke engang symaskine.
Opskrift på filt skyer
Du skal bruge
– En god universal saks. Jeg er vild med Fiskars sakse.
– Sytråd og nål
– Pap eller papir til skabelonen
– En blyant
– Vat til fyld
Sådan gør du
Sådan gør du
Tegn en sky (kig evt. efter min på det øverst billede) på et stykke karton eller papir og klip den ud.
Du kan selv bestemme størrelsen på dem. Store skyer er også virkelig fine!
Læg din skabelon på dit filtstykke, som skal lægge dobbelt, så du kan klippe to filtskyer ud på én gang.
Klip skyerne ud og læg dem i små bunker to og to.
Jeg bruger altid min universalsaks fra Fiskars til mine krea-projekter. Den klipper helt præcist i alle former for materialer.
Du skal klippe 8 stykker filt ud til 4 skyer. Det er vigtigt, at filtstykkerne passer sammen to og to.
Put lidt vat ind i skyen for at opnå 3D effekt, og sy skyen sammen med almindelige sting.
Når alle fire skyer er færdige, syr du en sytråd gennem dem alle sammen.
Jeg syr ikke hvert enkelt sky fast til snoren, men lader dem hænge løst, så man kan “flytte rundt med dem” på snoren alt efter, hvor uroen skal hænge.
Din uro med filt skyer er nu klar til at blive hængt op eller foræret væk ♥
Du kan eksperimentere med farver, andre former og størrelser, hvis du har lyst!
… hvem ville ikke gerne ligge her og falde i søvn?
Er du i det kreative hjørne, kan du finde mange flere guides på bloggen her!
Fik du læst mit indlæg om “DIY stearinlys med farver” eller “Pastel påskeæg du selv kan lave“?
Kærligst Sabina