Frem med mormorstellet og dine gamle loppefund! Tallerkenopsatse er smukke og hotte, men koster en bondegård!
Sådan laver du din egen tallerkenopsats
Må lige tippe jer om denne fantastiske DIY tallerkenopsats, som ligner en million, men faktisk er ret simpel! Du kan selv lave en uden en handyman i huset!
Følg guiden og forkæl dig selv eller din bedste veninde! ♥
Måske verdens pæneste julegave til INGEN penge!
Min (handyman) svigerfar har lavet denne smukke tallerkenopsats til mig af tallerkner fra min mormor, som ikke er her længere! ♥
Tallerknerne er arvestykker fra min oldemor og de runder snart 100 år. De er brugt hver søndag til kaffeselskab og emmer af historie og traditioner skabt af hele 3 generationer.
DU SKAL BRUGE
- Kagefadsstativ – kan købes på nettet for få penge.
- 3 tallerkner. Mine er frokost-, kage- og undertallerken.
- Porcelænsbor
- Boremaskine. Mindst 3000 omdrejninger.
SÅDAN GØR DU
- Placer et stykke malertape på tallerknens midte! Centreringen er vigtig – gør dig umage og brug evt. en passer.
- Stil din første tallerken (evt. en billig testtallerken) på en lille træklods, så du ikke ødelægger bordet under din tallerken.
- Start med at bore (med 4 mm. bor) i din tallerkens forside til du er igennem. Vend din tallerken og bor hullet fra bagsiden.
- Skift til 6 mm bor, hvis hullet skal være større.
- Gentag proceduren indtil alle dine tallerkner er færdige og saml din tallerknenopsats.
- TIP: Det er en god ide at køle boret af engang i mellem med vand.
SÅDAN BRUGER DU DEN
Brug din opsats i julemåneden med hjemmebag, lækre marcipankugler og til daglig til tapas, frugt og overdådige chokolader.
Mormoropsatsen er kommet for at blive!! Og jeg ELSKER allerede min!
Læs også min hylde guide (af storskrald) på mit badeværelse.
Den kan laves på under en halv time!
2 kommentarer til “Sådan laver du en tallerkenopsats”
Hvordan finder man opsatsen på panduros hjemmeside? (Linket leder ikke hen til den)
Kære Hyben. Panduro må have taget det ud af sortimentet! Jeg har prøvet at søge “Kageopsats gør det selv” på nettet, og der dukker forskellige muligheder op til fornuftige priser! Ellers kan du måske kigge forbi din lokale hobbyforretning eller isenkræmmer? God fornøjelse! 😉