Den faste læser på kanalen ved, at jeg ikke er født med grønne fingre!
Jeg har sågar slået 3 oliventræer ihjel på 2 år, men heldigvis er Instagram fuld af seje og erfarne mennesker, som har sendt flere hundrede gode råd til at passe på vores nye oliventræ på vores nybyggede terrasse i min indbakke.
Dem vil jeg selvfølgelig dele med jer andre.
Guide til pleje af oliventræ
Der findes et hav af planteguides til at holde liv i dit oliventræ. Her er min nybegynderguide til dig, der lige har anskaffet dig et oliventræ. Rigtig god fornøjelse! 1) Dit oliventræ må endelig ikke stå for varmt i f.eks. en udestue. Så visner bladene og falder af og dit oliventræ dør.2) Oliventræer kan godt lide varme og sol ligesom i Grækenland, hvor træet stammer fra. Køb middelhavsgødning eller citrusgødning. 3) Giv træet gødning hver 4. vanding.4) Et godt tip er at putte leca kugler i bunden af din potte. Så drukner træet ikke, når det regner meget.5) Plant dit oliventræ i en stor krukke - evt. med citrusjord.6) Er du ikke hjemme, stil dit oliventræ i skyggen eller under et halvtag.7) Lervand (ler puttet ned i din vandkande) er rigtig godt for dit oliventræ.8) Om vinteren trives dit oliventræ bedst i læ evt. i et skur. Et oliventræ tåler ikke hård frost. 9) Du må ikke lade jorden tørre helt ud. Vand kontinuerligt.10) Det er almindeligt at oliventræer taber lidt blade i forbindelse med klimaskifte.
Udskriv |
2 kommentarer til “Pleje af oliventræ : 10 gode råd til dit oliventræ”
Mine træer står ude hele året og de stortrives 🙂 de kan tåle helt ned til -12 grader. Flyt dem endelig ikke ind i et skur da de har brug for lys og luft. Men stil dem gerne i læ. Faktisk er de super nemme at have med at gøre. Husk! de må ikke vandes fra vinter frem til foråret.🌿
Gode tips! Tusind tak for dine råd! Læ er noteret – det må jeg prøve i vinterperioden! 🙂