Opskrift på selvtørrende ler

Hvad giver man bedsteforældre, mostre og fastre fra ungerne?

Rigtig mange af jer har efterspurgt en guide på fod- og håndaftryk med selvtørrende ler.

Vi har vores aftryk hængende forskellige steder rundt i vores hus, og der findes simpelthen ikke noget mere nuttet!

Følg min guide nedenfor. Man kan lave alverdens kreative projekter med selvtørrende ler.

Sådan laver du selvtørrende ler

Du kan nemt selv lave leret med ting, du alligevel har i køkkenskuffen.

Selvtørrende ler

Forb. tid 20 minutter
Antal 0

Ingredienser

  • 1 1/2 dl Vand
  • 1 dl Maizena
  • 2 dl Natron
Udskriv

Sådan gør du

  • Put Natron, vand og meizena i gryde.
    Massen varmes ved svag varme i en gryde i cirka 10-12 min. tid.
    Rør under hele processen. Tag gryden af når det har konsistens som kartoffelmos (det sker lige pludseligt!), og put lerklumpen på et stykke bagepapir med et fugtigt viskestykke over, indtil det er koldt.
    Det er vigtigt, at leret er koldt, inden du ruller dine figurer ud, ellers kan du opleve, at det hænger ved din forme. Lad evt. leret hvile i en lukket frysepose natten over.
    Ælt leret ud på et stykke bagepapir. (IKKE madpapir - der hænger dejen fast) Det er en god ide at lægge et stort skærebræt under, så du nemt kan flytte på dine kreationer bagefter.
    Er leret for fugtigt, kan du tilsætte en smule maizena. Men endelig ikke for meget, så bliver det hårdt og revner.
    Du kan nemt rulle dejen ud med en kagerulle og herefter forme leret, som du ønsker.
    Leret må ikke blive for tyndt, når man ruller det ud, så knækker figurerne nemt.
    TIP: Brug en fugtig pensel med lidt vand til at gøre dine kanter helt skarpe og glatte. Det gør en kæmpe forskel for resultatet.
    Husk at lave hul til snoren med et sugerør, hvis det skal kunne hænges op, bruges som bordkort eller bruges på en gave.
    Lad figurerne tørre natten oven på bagepapir og vend dem om morgenen. Så tørrer de hurtigere.
    Tørretid:
    Et døgns tid. Har man varme på badeværelsesgulvet, kan man sætte dem på gulvet på bagepapiret så tørretiden forkortes.
    OBS: Jeg laver altid dobbeltportion. Du kan gemme leret i nogle dage i en frysepose.

DIY hånd og fodaftryk

Vil du gerne have fod- og håndaftryk skal du bruge

Kagerulle
Bogstavstempler
Broderi eller aftryk fra glas, gran eller vase
Skarp kniv
Små nuttede fødder og hænder

SÅDAN LAVER DU AFTRYK

Ælt det selvtørrende ler til en blød masse.
Rul det ud på en ren plade eller en tallerken med husholdningsfilm, så kan du nemt flytte aftrykket og stille det til tørre.

Lav evt. en prøve. Laver du aftryk med et lille spædbarn, er det en god ide at være to voksne.

Lav et aftryk af barnets fod eller hånd. Tryk fingre og tær ned i leret.
Skriv barnets navn eller årstal med bogstavstempler.
Læg en tallerken rundt om aftrykket og skær en skarp kant. Fjern resterende ler. Fugt evt. kanten med lidt vand for en pænere afslutning.
Lad leret tørre 1-2 døgn
Pak aftrykket ind i en fin æske. Lav en fin tegning og put den i endnu en æske.

 Selvtørrende ler er også virkelig taknemmelig at lave figurer, til og fra mærker og små skåle til smykker eller yndlingsting.

Måske du mangler en julegave til dig selv eller din søster? Vores sætterkasser er kommet på lager igen.

Tag et kig på vores webshop

Del på

Facebook
Twitter
Pinterest

23 kommentarer til “Opskrift på selvtørrende ler”

  1. Hvor tykt ruller du leret ud? Synes siderne bukker op når det tørre? Og hvordan har du lavet det fine mønster rundt om?

    1. Kære Lene. Godt du spørger! Det skal ikke rulles særligt tykt ud. Du kan forsøge at placere en bog forsigtigt ovenpå i tørringsprocessen. Det er lavet med min mormors gamle broderier, og er simpelthen så taknemmeligt at arbejde med. Rul evt. med en kagerulle ovenpå blonden, så leret kommer godt ned i leret! Det giver det pæneste resultat. OBS: Lav evt. en prøve. Så ved du, hvor hårdt du skal presse. God fornøjelse! 😉

  2. Tak for hurtigt svar ?? De fine stempler, er de fra panduro? – hvis jeg må spørge. Nå ja og så lige et spørgsmål mere her fra Spørge Jørgen ? de har et hønsenet hængt op på din væg, hvordan er det hængt op? Det er drøn smart ??
    Mvh Lene

    1. Hold da op! Hvor skønt du kan bruge ideen! 😉 Jeg mener, der ca. bliver til to i hver pakke. Og er der ekstra ler tilbage, kan du sagtens gemme det i en lufttæt pose! Eller lave små juleophæng. God fornøjelse! Hvor er det spændende!

    2. Louise Berenth

      Hej. Mig og veninde har i weekenden brugt din opskrift til at lave lidt forskelligt. Nogen er endt godt hvor andre er fuldstændig krakeleret i tørringen. Har du oplevet det før? Og hvad mon det kan skyldes når nogle af tingene tørrede normalt??🤔

      1. Hej Louise. Ej hvor er det ærgerligt. Det er jeg ked af at høre. Der er flere ting, der spiller kan spille ind. Mon dejen har fået for meget/høj varme inden I tog gryden af? Var leret helt koldt inden i formede figurerne? Måske har I puttet for meget maizena i dejen, da I lavede projekterne. KH Sabina

  3. Pingback: Kreativ vinterferie aktiviteter for børn - Sabinas Verden

  4. Min kunde har vist fjernet linket. Men jeg har brugt tørler, som kan købes i de fleste hobbybutikker, i Tiger og Søstrene Grene. Det er simpelthen så genialt! God fornøjelse!

    1. Hej Andrea. Jeg laver altid dobbeltportion, der er cirka til et aftryk og en del små til og fra kort. God fornøjelse! Tag mig endelig hvis du deler små glimt af dine projekter på Instagram ;o)

        1. Hej Mette. Jeg maler altid leret efter det er tørret. Ellers kan du risikere at det revner. God fornøjelse.

    1. Jeg har forsøgt at lave opskriften, men det bliver bare ved med at være tyndt? Stopper jeg med at røre bliver det tykkere, men når jeg sp rører igen, så bliver det næsten lige som vand 🤷🏼‍♀️ Hvad gør jeg galt?

      1. Hej Mia. Det lyder mystisk. Jeg skruer op på 4-5 stykker på komfuret og rører 8 minutters tid. Som jeg har skrevet i opskriften skifter det pludselig konsistens og bliver til en sammenhængende masse. Måske har du ikke nok varme på komfuret? Har du fulgt opskriften ift. ingredienser?

        1. Har lige prøvet og lave en portion og den er nu afkølet, men den smuldrer for et ondt ord. Kommer slet ikke til at kunne samle det.. øv. Ved du hvad der mon er gået galt?

  5. Hej Sabrina 🙂
    Er ved at blande og midt i processen opdager jeg, at jeg ikke har nok natron. Kan man mon bruge bagepulver for resten?
    Vh. Nanna

    1. Hej Nanna. Det tør jeg simpelthen ikke svare dig på – jeg har kun prøvet med natron. Umiddelbart tror jeg desværre ikke du kan erstatte med bagepulver. Du må op på jernhesten og hente natron 🙂 God fornøjelse! De bedste hilsner Sabina

  6. Hej Sabine. Tak for dit hurtige svar. Kan du prøve på at være lidt mere præcis med hvor meget ler du bruger per portion? (kg i forhold til din opskrift).
    På forhånd tak!

    mvh
    Andrea

  7. Hej Sabrina

    Hvor er det nogle fine aftryk! Jeg vil forsøge mig med samme. Jeg er dog i tvivl, om det er maizena majstivelse eller anden maizena du bruger til opskriften?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 40 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Jeg er iværksætter, kreativ ildsjæl, contentcreator, influencer og instagram rådgiver.

Jeg har gennem de sidste 8 år eksekveret mere end 500 kreative kampagner og lever i dag bl.a. af at rådgive mine kunder i Instagram på den anden side af bordet.

Sabinasverden har siden 2016 været en af Danmarks største kreative blogs og er i dag udvidet med en webshop med sætterkasser i træ.

Dyk ned i små guides til DIY-projekter, rejser, makeovers og inspiration til alle årets sæsoner.

Lad dig inspirere – gør ideerne til dine egne – lad magien starte.

Mest læste
DIY VIDEOS