Forkæl dig selv med duftpinde på badeværelset her i de mørke vintermåneder.
Jeg har lavet en HOW-TO-GUIDE til dig, hvor du kan lave dine egne duftpinde på 5 min. med produkter fra Søstrene Grene.
Gør mig glar til hjemmspa! Du fortjener det!
Produkterne er modtaget i PR-gave. Billederne tilhører Sabinasverden!
Det personlige hjem
De kære Søstres kunstneriske poesi om indretning handler ikke kun om at se godt ud.
Et hjem skal emme af personlighed og masser af hygge.Og jeg er enig! Her i barselsboblen opererer vi med begrebet #hverdagsluksus. Bitte små ting som forsøder livet og gør en glad i låget Og det er her duftpinde, spastemning og råhygge kommer ind i billedet!
Balsam for sjælen
Hvad er mere afslappende end hjemmespa? Opskriften er enkel: Afslappende musik, et langt varmt bad, køligt postevand, frisk frugt og duftpinde på badeværelset. Udover at dufte fantastisk giver de dit hjem et æstetisk smukt udtryk – den helt rigtige spastemning for meget få penge!
Du skal bruge
- Apotekerflasker fra Søstrene Grene
- Grillspyd (Købes i de fleste dagligvarebutikker)
- Æteriske olier (Min er fra Meraki. Du kan også bruge klar babyolie)
- Duftdråber (Købes bl.a. i Helsekostforretninger)
- Træbakken er fra Søstrene Grene
- Søstjernen er fra en rejse til Filippinerne.
Sådan gør du
Bland olie og duftdråber sammen. Eksperimenter med mængden af duftdråber.
Jeg kan godt lide en afdæmpet duft og lod mine duftpinde “trække” et par dage. Er du til en kraftig duft, kan du blande din egen duft og mikse forskellige dufte. Klip dine grillspyd til så de har den ønskede længde og lad blandingen suge op i pindene.
TIP: Vend dine duftpinde engang i mellem. Så skulle de holde længere tid!
Tak fordi du læste med!
Jeg håber, du kan bruge tippet og får lyst til at lave spastemning i dit eget hjem. Har du andre små tips til #hverdagsluksus og hverdagshygge, så smid en kommentar!
[sc name=”hilsen” ]
Følg Sabinasverden på Facebook, Instagram og Bloglovin nedenfor ♥