Så for hulen!
I sidste uge blev mit helt nye website klar og jeg har i samarbejde med det dygtige team bag Brandsome.dk finjusteret min blog i alle ender i løbet af de sidste par uger.
En flytning jeg har drømt om i lang tid.
Mit website har længe trængt til kærlighed og et mere lækkert udtryk rundt i krogene, og jeg er simpelthen så glad for mit helt nye hjem til alle mine ord, ideer og billeder.
(Scroll lige op og se mit nye DIY-logo. Er det ikke pænt?)
Som forretning bliver man nødt til i at skille sig ud og se godt ud – altså på nettet.
Så jeg kan slet ikke få armene ned og har sådan glædet mig til at vise det nye Sabinasverden frem!
Min blog er mit butiksvindue
Når man arbejder med online markedsføring og rådgivning af SOME-kunder, bliver man nødt til at gå forrest og forny sig på sine kanaler.
Min blog er jo mit online magasin, en blog som popper op mange steder. Et univers jeg har bygget op i snart 5 år.
Men min blog er også mit butiksvindue, mit online CV og det sted, I læsere og mine kunder skal kunne mærke mig og mine projekter.
Gerne med et strejf af personlighed, god energi og en masse letspiselig inspiration.
Har I mon set min forside?
Nye tiltag på Sabinasverden
I har måske lagt mærke til den nye skrifttype, det nye logo med penselstrøg, nye kategorier og at sitet er meget mere brugervenligt og nemt at navigere rundt på.
Jeg er især glad for det mere visuelle udtryk og afsnittet “Lær mig at kende”, som i den grad er meget mere mig med “Pinterest” looket nederst.
Er I nysgerrige på at vide, hvor mange der læser med om måneden, kan I læse mere HER.
Tag en tur rundt på bloggen, hvis I har tid!?
Støder I på noget, der ikke fungerer eller ser underligt ud, må I meget gerne prikke til mig. Det betyder alverden for mig, at I kan finde rundt og har lyst til at bruge bloggen som tilbagevendende opslagsværk.
Tak fordi du læser med!
Kærligst Sabina