At indrette det perfekte hjemmekontor kan godt være lidt af en opgave!
Det handler i al sin enkelthed om at stille sig selv de rigtige spørgsmål og følge mine 10 bedste råd til indretning.
Se hvordan jeg har forvandlet mit lille hjemmekontor fra en krog i stuen til hjertet af Sabinasverden med få, enkle steps.
Er du minimalist og får OCD-lignende tics af ustyrligt mange ting på ét sted?
Så stop med at læse videre!
FORVANDLINGEN 2014-20172014
Hjemmekontor i en krog af stuen.
Jeg begynder at skrive små DIY-artikler til WOMAN hver måned. Arbejder som folkeskolelærer og har sat RIGTIG mange streger under manglende kommaer lige her på min lille arbejdsplads!!
- Skrivebordet er en genbrugstralle, jeg samlede op af en genbrugscontainer.
- Ben fra IKEA (50 kr)
- Stole fra Hay
- Kobberlampe som belysning.
2015
Sabinasverden flytter ind i husets nye værelse. Kontoret er ca. 10 m2.
Mit. Kontor. Helt. Alene. Jeg. Elsker. Det.
- Skrivebordet er en billig løsning med bordplade fra et byggemarked.
- TIP: Lav hul til ledninger i bordpladen til din computer og hyggebelysning
- Rionet som opslagstavle hænges op med v-kroge.
- Stol fra Hay.
- Plexiglas sættekasse fra Hay til nips, materialer og yndlingsting.
- Kort- og tapeholderen har jeg klunset mig til i en konkursramt Bog & Ide.
- Træ opbevaringsæsker fra Korridor Design.
- DIY diamanter i klynge fra loftet.
2016
Jeg holder BARSEL lige her!
Kan I se de bittesmå rosintær? De tilhører vores datter Frida, som dengang var 4 uger gammel. Hun sov 18-20 timer i døgnet, så der var god tid til kreasysler og små projekter i min barsel. Derudover holdt jeg barsel med Mr. Kiel for 2. gang. En af de bedste og mest betydningfulde beslutninger vi har truffet i vores liv!
2017
- Lightbox fra Panduro
- DIY ur lavet af læderbånd og ur fra IKEA
- TIP: Brug resterende bogstaver i dit hjem på borde eller hylder.
- Stol, puf og tæppe fra Søstrene grene
- TIP: Hav værktøj, materialer og kreating stående fremme. Så ved du præcis, hvor de er, når du har brug for dem. Det indbyder ligefrem til kreatid, fremfor at de smukke materialer er pakket væk i en kasse!
MINE 10 BEDSTE TIPS
Sådan skaber du det perfekte hjemmekontor.
Stil dig selv følgende spørgsmål.
- Hvad er mine behov?
- Hvad er mit budget?
- Hvad har jeg allerede i mit hjem af interiør, opbevaringsløsninger og nips?
- Søg inspiration på Instagram, Pinterest og div. blogs.
- Lav simple systemer fra starten.
- Opbevaring er nøgleordet for et velfungrende kontor.
- Planter og blomster skaber hygge.
- Tæpper samler et rum. Gå efter farver som eksisterer i værelset.
- Ryd op efter hvert projekt.
- Invester i en rigtig god kontorstol. Jeg sidder ikke og arbejder på den smukke lyserøde velourstol til daglig. Den bruges flittigt af familiens børn og venner, som er på besøg på kreakontoret om aftenen og i weekenderne.
MÅ VI SE DIT KONTOR?
Hvordan bruger du eller dine børn jeres hjemmekontor?
Må vi se dit hjemmekontor? Du er velkommen til at sende mig et billede af dit hjemmekontor og skrive et par linier om det. Så kan det være det er dit kontor, jeg deler her på bloggen inden længe!
Jeg glæder mig til at høre fra jer!
Mail: sabina@sabinasverden.com
KH Sabina ❤