Sådan laver du hjemmelavede trøfler!

opskrift på trøfler

Her har du en opskrift på trøfler, som smager som bagerens.

Og tro mig, du spiser ikke kun én.

Er du på kur, ramt af en gal kagetrang eller har planer om at kunne klemme dig i dine lidt for stramme jeans inden månedens slutning – så stop med at læse videre!

Opskrift på trøfler

For et par år siden ønskede vores søn sig hjemmelavede trøfler til sin fødselsdag. Formet som Pokemon balls. Selvfølgelig!

Vi lavede også almindelige trøfler til. Her har I opskriften, vi fulgte. Du kan sagtens skifte kageingredienserne ud, hvis du har nogle rester, du skal have brugt.

HJEMMELAVEDE TRØFLER

Du skal bruge

ANTAL: Ca. 30 trøfler

  • 1 roulade
  • 1 sandkage
  • 1 dagmartærte
  • 5-6 spsk. romessens
  • 4 spsk. hindbærmarmelade
  • 4 spsk. kakaopulver
  • Evt. marcipan til pynt

Alternativt kan du bruge kagerester suppleret op med skærekager – ligesom bageren laver dem.

Vi lavede dobbeltportion og lavede cirka 30 stk. trøfler + to kæmpe store pokemon balls til sønnikes fødselsdagsarrangement.

Et stort hit blandt kammeraterne, hvis I skulle være i tvivl! ♥

SÅDAN GØR DU

  • Bland ingredienserne forsigtigt sammen i din røremaskinen eller med din håndpisker. Pas på du ikke kommer for meget i. Juster konsistensen med vand og kakaopulver.
  • Form dine trøffelkugler, som du ønsker dem. Vent med at rulle dem i krymmel til de er hårde og kolde!
  • Stil dine trøfler på køl natten over. Alternativt på frost i 30 min. ish.
  • Rul dem i krymmel næste dag. OSB: Køb RIGELIGT med krymmel. Du skal bruge mere, end du regner med!
  • Stil dem på køl indtil de skal spises. Trøflerne kan stå på køl i ca. en uges tid!

Tidsforbrug: Ca. 1,5 time med en meget hjælpsom 5 årig.

Nu er det bare at invitere på hjemmelavede trøfler!

…. inden de forsvinder i køleskabet! ❤

Er du til søde sager, er du måske også til hjemmelavet nutella is og denne DIY med fredagsslik i sjove poser.

Kærligst Sabina

Del på

Facebook
Twitter
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Søg på siden
Kvinden bag SabinasVerden

Mit navn er Sabina Haysen, jeg er 40 år, mor til to og tidligere folkeskolelærer.

Jeg er iværksætter, kreativ ildsjæl, contentcreator, influencer og instagram rådgiver.

Jeg har gennem de sidste 8 år eksekveret mere end 500 kreative kampagner og lever i dag bl.a. af at rådgive mine kunder i Instagram på den anden side af bordet.

Sabinasverden har siden 2016 været en af Danmarks største kreative blogs og er i dag udvidet med en webshop med sætterkasser i træ.

Dyk ned i små guides til DIY-projekter, rejser, makeovers og inspiration til alle årets sæsoner.

Lad dig inspirere – gør ideerne til dine egne – lad magien starte.

Mest læste
DIY VIDEOS