Reklame for BAUHAUS
Lav et dukkehus i træ
Jeg har længe drømt om at lave et dukkehus i træ til Frida.
I ved sådan et dukkehus alle piger drømmer om med flere etager og masser af plads.
Derfor har jeg i samarbejde med min kæreste Anders Kiel lavet en tutorialfilm for BAUHAUS med simple step-by-steps til at bygge et dukkehus selv. Anders bag kameraet og mig med dyksaven i hånden!
YES – dyksaven!
Sådan gør du
Kom med indenfor i min stue, hvor jeg bygger Fridas nye dukkehus i min nyeste YOUTUBE FILM.
– med små fraklip og vild begejstring sidst i filmen! ♥
Kan I gætte, hvem der jublede højest?
I kan se filmen HER! (nederst på siden)
Barndomsminder
Jeg er selv vokset op med det fineste dukkehus, som min mormor istandsatte til mig med tapet, gulvtæpper og smukke DIY møbler. Alt sammen lavet med omhu og kærlighed af den mest kreative kvinde, jeg nogensinde har mødt.
Jeg husker de mange timer på gulvet i min helt egen verden fuld af fantasi og lyden af båndoptageren i baggrunden.
Desværre er dukkehuset ikke længere i vores familie og jeg har haft dette helt særlige projekt i hovedet lige siden Frida kom til verden for snart 3 år siden.
Og vi har ikke set hende siden igår aftes, hvor vi overraskende hende med hendes helt eget dukkehus.
Det perfekte weekendprojekt
Lav et dukkehus i den kommende ferie og brug påsken på at smutte i BAUHAUS med denne simple SKABELON! (Link til BAUHAUS), eller print den ud og hæng den op på opslagstavlen til senere på sommeren.
Prisen for materialerne ligger på omkring 500 kr. Jeg har bygget mit dukkehus i birkefiner, men der findes både billigere og dyrere træsorter. Du betaler kun for de kvadratmeter savværket saver ud til dig – og det må siges at være en virkelig fin service!
Det koster 20 kr. at få skåret pladerne ud (kun lige snit).
Husk at spørge efter træsorten, så I får præcis den type træ, I ønsker jer allermest!
Mit DIY-hold
Tusind tak for hjælp til udarbejdelse af skabelon og kyndig vejledning undervejs til min kæreste Anders Kiel! Du er en tålmodig mand!
Men vi klarede projektet sammen og glæder os til at sprede endnu mere DIY-POWER til jer inden længe!
Jeg er meget spændt på, hvad I synes om min FILM?
Smid meget gerne en kommentar til projektet og husk at printe den GRATIS skabelonen ud HER!
Tak fordi du kiggede forbi Sabinasverden! ♥
[sc name=”hilsen” ]
10 kommentarer til “Gratis skabelon: Lav et dukkehus i træ med Bauhaus”
Sikke et fint dukkehus! Det bringer minderne frem – selvom mit eget nu aldrig var så stort og flot som dette 🙂
Kære Sofie. Tusind tak for din kommentar! Det bringer nemlig minder frem. Jeg håber sådan, at mange af jer får lyst til at bygge et og bringe “dukkehus traditionen” videre 😉 Det er jo så hyggeligt at samles om. God påske! Fra Sabina
Hej Sabina
Hvad er tykkelsen på pladerne?
Jeg glæder mig til at bygge det til min datter 🙂
Hej Masis. Tykkelsen på pladerne er 9 mm. Rigtig god fornøjelse med projektet! Hvis du har lyst må du meget gerne tagge mig på instagram, når det er færdigt! Jeg elsker at se jeres kreative projekter! 😉 Rigtig god påske! Kærligst Sabina ????
Hej
Sikke et fint dukkehus ???? Sådan må jeg forsøge at bygge til min datter!
Hvor er de fine møbler og små kaniner fer? De ser ud til at være den helt rigtige størrelse til huset ????
Mange hilsner Sofie
Kære Sofie. Mus, interiør og kaniner er fra Maileg.dk. Det fineste univers til børn. Vores datter har simpelthen leget ved legehuset uafbrudt siden hun fik det! Jeg kan på det varmeste anbefale Maileg – man får helt lyst til at lege med selv som 35 årig! 😉 Kh Sabina
Pingback: Et kig ind i dukkehuset - Sabinas Verden
Hej Sabina
Hvor er det fint lavet.
Jeg har en pige der holder af og lege med Barbie. Er møblerne fra Maileg for små til Barbie?
Vh Malene
Pingback: SABINASVERDEN I PRESSEN - Sabinas Verden
Hej Sabina
Fint hus – netop færdig med det, men jeg synes ikke alle målene på tegningen er helt rigtige
Sidestykkerne (lilla og lys blå) har to forskellige længder.
Sidestykkerne skal også skæres i 45 graders smig – det er ikke angivet. Derudover er de for korte. I videoen går sidestykkerne ca. 5 cm over loftet og danne en lille lodret væg på øverste etage. Det er der ikke plads til hvis den linkede tegning følges. Ellers er det hele fint, men det er godt nok vigtigt at skære pladerne – og smigene – helt nøjagtigt for ellers bliver der samle problemer
:-)Michael