Babyshower og barnedåb
Skal du til barnedåb, babyshower eller på barselsbesøg og dikkedikke, så har du den perfekte gave lige her.
Jeg lavede denne kæde til min datter for 1,5 måned siden og må simpelthen dele ideen med jer!
Barnevogns-/vuggekæden kan laves på 15 min. og kræver meget få materialer. Du kan evt. tømme skufferne derhjemme og se, om der ikke dukker lidt snor og nogle perler op.
Du skal bruge
- Lædersnor
- Perler
- Træmaling (Hvis du ønsker at perler har en bestemt farve)
- Pynt – Jeg har fundet min afdøde mormors smukke kniplinger frem for at give kæden det perfekte tøselook.
- Clips til barnevognskæden (led evt. også på google)
Mal perlerne og lad dem tørre. Nu skal du blot sætte perlerne på en snor. VUPTI. Så er din vuggekæde færdig!
Det færdige resultat
Så er vi klar til at nusse små fusser og hygge igennem. Jeg smelter lidt hver gang, jeg ser disse små pølsetær! ♥
Få mange flere DIY´s hver dag på Sabinasverden på Instagram.
[sc name=”hilsen” ]